Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til FUGMANNs nye økonomichef.

Carsten Clemmensen har en lang karriere som økonomiansvarlig bag sig, og fra 6. februar overtager han posten hos FUGMANN.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive del af en levende organisation som FUGMANN. Jeg går op i at være synlig og håber at kunne gøre økonomiafdelingen til en aktiv del af virksomheden – gerne helt ud på byggepladserne, siger han.

Carsten Clemmensen har arbejdet meget med projektøkonomi, og det er en fordel i en virksomhed som FUGMANN, der netop arbejder projektorienteret fra byggesag til byggesag.
Privat bor Carsten på Frederiksberg med sin hustru, to teenagebørn og en lille hund i et ældre hus, som han holder af at vedligeholde.

Han har tidligere spillet meget håndbold og også været træner, men i dag dyrker han udelukkende sportsgrenen som tilskuer. Carsten er til gengæld glad for at cykle og ser frem til de daglige ture fra Frederiksberg til Høffdingsvej,

Rigtig hjertelig velkommen hos FUGMANN.