Tirsdag, den 27. maj hædrede ”Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn” de bedste blandt årets nyudlærte svende med medaljer og legater.
Hædersbevisningerne blev overrakt på Københavns Rådhus med deltagelse af blandt andet Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Fugmann El-anlægs dygtige elektriker Michael Balslev blev ved denne lejlighed hædret med en bronzemedalje, og fik lov at hilse på Hendes Majestæt.
I øjeblikket er det byggeriet Stævnen i Ørestaden, der nyder godt af Michaels store dygtighed.
Ved samme lejlighed blev forfatter, kunsthistoriker og formand for Ny Carlsbergfondet Hans Edvard Nørregård-Nielsen hædret som 'Årets Æreshåndværker'.