Brugernavn:

Password:

Har du glemt dit password?

Fugmann
18.09.07

Radiosignaler erstatter el-ledninger

Af: Niels Iversen

En god nyhed for boligejerne i Valby. De første danske trådløse kontakter er kommet til byen – med dem er det slut med at fræse i vægge og paneler, når el-installationen skal renoveres.

Vi kender det fra det trådløse netværk: Med et klik på den bærbare computer i stuen sendes signal til modemmet et helt andet sted i huset, og du er på internettet. Ingen ledninger. Det samme princip ligger til grund for Lauritz Knudsens nye trådløse kontakt, LK IHC Wireless, der netop nu kan fås hos Fugmann El-anlæg. Og det er ikke længere nødvendigt at bore eller fræse riller i væggen til strømførende kabler, for de nye kontakter fungerer ved hjælp af radiosignaler. 

Trådløs frihed
Nøgleordet for de nye kontakter er trådløs frihed. For når ledninger erstattes af radiosignaler, kan kontakten let flyttes rundt, når for eksempel møblerne i rummet skifter plads. Kontakterne kan med andre ord sættes op, lige hvor man ønsker det – man kan endda gå med den i lommen eller have den liggende på sofabordet. Kun fantasien sætter grænser.

Nye og nemme muligheder
Hos Fugmann El-anlæg har man taget det nye trådløse system til sig og fortæller, at det især er smart, hvis man har brug for at kunne tænde og slukke en eksisterende lampe eller stikkontakt fra nye steder.

”Det kan for eksempel være praktisk, at loftslampen i soveværelset ikke kun kan betjenes ved indgangsdøren, men også kan styres fra en kontakt ved sengen. Det samme gør sig gældende for lyset i garage og cykelskur, som nu kan betjenes trådløst indefra. En anden mulighed er at få en trådløs kontakt til at styre alle stikkontakter, der er tilsluttet apparater, der står på standby. På den måde skal man ikke gå fra apparat til apparat eller ned på alle fire under skrivebordet for at slukke standby-strømmen”, siger Niels Iversen, der er projektleder i Fugmann El-anlæg.

Ud over, at eksisterende lys og elektriske apparater kan betjenes fra flere og nye steder i boligen, giver systemet også mulighed for intelligent lysstyring. Blandt andet kan man lysdæmpe boligens lamper og skabe lysscenarier, hvor flere lamper tændes på én gang, måske endda med forskellige lysstyrker, ligesom man kan lave sluk rum, hvor alle lamper og elektriske apparater med et enkelt tryk på kontakten slukkes, når man går ud af rummet.

Trådløse tilbud
Det er både hurtigt og skånsomt for væggene at få sat en trådløs kontakt op.
 
”Vi har for øjeblikket to gode tilbud på de trådløse kontakter fra Lauritz Knudsen. Har du for eksempel brug for at styre en eksisterende stikkontakt fra et nyt og mere praktisk sted, eller har du brug for en ekstra kontakt til at tænde en lampe med, er det to løsninger, vi meget hurtigt kan klare – helt uden at fræse riller i væggen”, slutter Niels Iversen af.

Er du interesseret i at vide mere om de to tilbud så kontakt Fugmann El-anlæg 36150505 eller læs videre her.

Sidst opdateret:30.08.11