Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelse hos FUGMANN

Elektrikeruddannelsen er en spændende uddannelse med rigtig mange muligheder, og hos FUGMANN har vi et rigtig godt uddannelsesmiljø både fagligt og socialt.

Vi tilbyder årligt en læreplads til fire til fem velmotiverede og dygtige unge. Det betyder, at vi altid har cirka 18 elektrikerlærlinge under uddannelse.

Vores lærlinge fordeler sig på specialerne Installationsteknik, Bygningsautomatik samt den kombinerede elektriker- og gymnasiale uddannelse EUX. Skoleophold foregår normalvis på TEC Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg, www.tec.dk.

En uddannelse som elektriker i FUGMANN vil give dig gode karrieremuligheder både i vores virksomhed og i branchen som helhed.

 

Vi stiller krav til vores lærlinge

I FUGMANN lægger vi stor vægt på, at vores lærlinge får en god uddannelse. Målet er, at eleverne får høje faglige kvalifikationer og bliver dygtige håndværkere.

Vi stiller krav om, at vores lærlinge indordner sig under virksomhedens værdier og holdninger og altid ønsker at lære nyt. Vores lærlinge skal være villige til at tage imod udfordringer og tage et selvstændigt ansvar.

 

Vi tager ansvar for vores lærlinge

Når en lærling begynder sin uddannelse hos os, tilstræber vi, at eleverne går sammen på skole to og to. Vi håber på den måde at give vores lærlinge mulighed for få et stærkere socialt og fagligt netværk, hvor de kan hjælpe hinanden.
Fugmann_Strandlodsvej_Juni13_002_72ppi

Hos FUGMANN har vi en lærlingeklub, der hvert år afholder flere sociale arrangementer, som lærlingene selv planlægger. Samtidig har vi årligt en lærlingedag med deltagelse af virksomhedens ledelse, hvor vi for eksempel tager på leverandør- eller fabriksbesøg.

De udlærte lærlinge bliver til slut hædret ved en reception, hvor de får overrakt deres svendebrev.

Er du FUGMANNs nye lærling?

Synes du, at din profil passer til vores virksomhed, og er du parat til et udfordrende og krævende uddannelsesforløb? Så er du velkommen til at sende os en ansøgning.

Din ansøgning og dit CV bør som minimum indeholde følgende:
Fugmann_Strandlodsvej_Juni13_039_300ppi

  • Navn, alder, adresse, mailadresse og telefonnummer.
  • En kort beskrivelse af dig selv:
    • Hvem er du?
    • Hvad er dine faglige interesser?
    • Hvad har du af uddannelser?
    • Hvad har du haft af fritidsjob og/eller fuldtidsjob?
    • Hvad er dine fritidsinteresser?
    • Hvorfor vil du gerne være elektriker?
  • Dine karakterer fra gennemførte eller igangværende uddannelser
  • Dine anbefalinger

Send din ansøgning til info@fugmann.dk mærket “Ansøgning om læreplads” eller mød op på vores adresse Høffdingsvej 20, 2500 Valby og aflever ansøgningen personligt.

 

Vil du vide mere?

Ønsker du mere information om elektrikeruddannelsen, kan du finde den her:

www.tec.dk/tec/elektriker

www.evu.dk/elektriker

www.evu.dk/el/elektrikeruddannelsen/eux-elektrikeruddannelsen