Mens forårssolen så småt bryder igennem til 2017, lægger FUGMANN sidste hånd på elentreprisen på West Coast Park på Teglholmen i København. 

152 moderne lejeboliger og to erhvervslejemål med udsigt over Københavns Havn står parat til indflytning i foråret 2017.

FUGMANN har stået for elentreprisen, der dækker almindelige boliginstallationer, porttelefoner,  udendørs belysning og forsyning af p-kælder.

West Coast Park ligger på Teglholmen, der i disse år er under gevaldig forandring fra erhvervsområde til moderne by- og boligkvarter.

FUGMANN har stor erfaring med boligbyggeri og er pt. i gang med en god håndfuld lignende entrepriser. Alene på Teglholmen har FUGMANN ud over West Coast Park med udgangen af 2016 afsluttet entreprisen på 127 boliger og et par erhvervsmål på nabo-byggefeltet Karre G, og er i øvrigt i gang med 177 boliger på byggefeltet Karre K.

Nøglefri integration

Boligerne, der er fra 70-130 kvadratmeter, er alle forsynet med minimum en altan eller tagterrasse. Derfra er der udsigt over Københavns Havn eller en af kvarterets mange kanaler, der er etableret med inspiration fra Amsterdam karakteristiske vandnære stil.

Der er nøglefri adgang til alle opgangsdøre. FUGMANN har integreret det nøglefri adgangskontrolsystem Salto med porttelefonerne fra ABB. Det giver både beboerne komfort og sikkerhed.

Ud over opgangsdørene er også lejlighederne i en enkelt opgang forsynet med med den nøglefri Salto-løsning.

West coast 7

 

west coast 4

Fakta om entreprisen

Bygherre:                    REKA-gruppen

Hovedentreprenør:     KPC København A/S

Byggestyring:              Sjælsø-KPC Projektstyring A/S

Periode:                       2015-2017

Elentreprisesum:         10 millioner kroner